Quantcast
Channel: Hjemme hos Xenia » Tilbehør
Viewing all articles
Browse latest Browse all 27

Chilimarineret laks med bønnesalat og tzatziki

$
0
0

Så er det vist officielt og ubestrideligt, at foråret langt om længe er kommet for at blive! Hvilket altså er ret skønt, hvis I spørger mig! ☀❤ Og derfor må det vel også være på tide med nogle mere forårsagtige retter. Kender I de dage, hvor man – nærmest ved et lykketræf – bare får lavet lige præcist det måltid mad, man har allermest lyst til? Sådan en dag havde jeg i søndags. De lunere grader var vist steget mig til hovedet, for menuen jeg endte med at lave kunne lige så vel have hørt hjemme til en grillaften på en lun sommeraften. Så langt er vi desværre ikke endnu, men vi kan vel drømme og bruge maden til hjælp?

Menuen blev til på en pludselig indskydelse. Dog har jeg længe pønset på at lave tzatziki bare uden at vide, hvad jeg skulle spise det sammen med. Jeg har tænkt, at laks ville være fint dertil, men var ikke kommet længere end det. Der hjalp Malou mig så for nyligt, da hun fristede med en bønnesalat serveret netop tzatziki. Og så var menuen pludseligt fastlagt! Og sikke en menu, altså! Superlet men fantastisk lækkert. Laksen var lige i øjet og den lækre marinade gjorde den kun bedre. Tzatzikien var to-die-for – hvorfor har jeg aldrig lavet eller spist det før?! Og bønnesalaten var det perfekte tilbehør – som desuden sagtens ville kunne tilsættes feta, hvis man er i dét humør.

Alt i alt blev det et måltid, som jeg klart vender tilbage til – især når solen tager endnu mere fat og de dér sommerdrømme bliver endnu mere realistiske :D

Bemærk, at tzatzikien meget gerne skal trække i mindst et par timer, så lav den tidligere på dagen – det vil du blive glad for i længden ;)

 


 

Tzatziki

4 personer

 

* 3 dl græsk yoghurt 10% 

* 1 agurk

* 2 fed hvidløg

* salt

 

Skær agurken over på langs og fjern kernerne med en teske. Det er dem, der giver alt vandet, så når vi bare fjerner dem fra starten, er der efter min mening ingen grund til at salte det efterfølgende.

Riv agurken groft på et rivejern.

Rør yoghurten med presset hvidløg (tip: det er 100 gange nemmere at presse hvidløg med skallen på – prøv det!) og salt. Rør den revne agurk i og lad trække i mindst et par timer – gerne længere.

 


Chilimarineret laks

4 personer

 

* 4 lakseportioner (500 g)

 

Marinade:

* 1 frisk rød chili (dem fra supermarkedet er ret milde – halvér evt. mængden, hvis du bruger en stærkere type)

* 1 fed hvidløg

* 1 bundt frisk mynte (kan erstattes med koriander eller udelades)

* 2 spsk limesaft (ca. 1/2 lime)

* 2 spsk olie

* 1 tsk agavesirup

* salt

 

Hak chili, hvidløg og mynte og bland med resten af ingredienserne til marinaden. Hæld i en frysepose sammen med laksen og lad trække i 15 minutter, mens ovnen forvarmes til 220º varmluft.

Læg laksen i et ildfast fad og bag i ca. 12 minutter. 

 


Bønnesalat

4 personer

 

* 1 pose frosne grønne bønner (775 g) – eller tilsvarende friske, når de er i sæson

* 300 g små søde tomater, fx San Marzano

* 2 spsk balsamico

* 4 spsk olivenolie

* salt

 

Overhæld de frosne bønner med kogende vand og lad stå i ca. 5 minutter. Hæld vandet fra og køl af med koldt vand.

Skær tomaterne i tern og vend med de kolde bønner.

Pisk eller ryst balsamico, olie og salt sammen og hæld dressingen over grøntsagerne. Smag evt. til med ekstra salt.

 


 

 



Viewing all articles
Browse latest Browse all 27

Trending Articles


Grand galla med gull og glitter


Psykiater Tonny Westergaard


Jav Uncensored - Tokyo-Hot n1002 Miyu Kitagawa


Moriya Suwako (Touhou)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Naruto Shippuden Episode 471 Subtitle Indonesia


Fin gl. teske i sølv - 2 tårnet - stemplet


Kaffefilterholder fra Knabstrup


Anders Agger i Herstedvester


Onkel Joakims Lykkemønt *3 stk* *** Perfekt Stand ***


Sælges: Coral Beta/Flat (Højttaler-enheder)


Starwars landspeeder 7110


NMB48 – Durian Shounen (Dance Version) [2015.07.15]


Le bonheur | question de l'autre


Scope.dk som agent?


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tidemands taffel-marmelade julen1934+julen 1937+julen 1938.


Re: KZUBR MIG/MMA 300 zamena tranzistora


Analyse 0 mundtlig eksamen


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine